Så gik turen til Poros hvor der skulle skiftes besætninger. Charlie,Allan og Frank skulle afsted til Athen hvorefter de blev afløst af mine naboer Lars og Willem.
De sidste filen lidt dårlig start på turen eftersom det stormede i to dage.
Men om lørdagen aftog vinden og vi satte kursen mod Vathy på vestsiden af Methana.
Der var undtagelsesvis næsten ingen både i havnen så vi kunne lægge os på”vores” plads
En lille tur på kun 9 sømil😁. På vej så vi delfinmor med afkom øve sig i fiskeri. Ved ankomst var der sparsomt med pladser å vi måtte lægge os ved enden af stenmolen.
Endelig artede vejret sig og vi satte kurs mod Corinth kanalen. Men meget omskiftelig vind stadigvæk så vi fik motioneret sejlene ud og ind og op og ned et par gange.
Vi havde brugt deres nye online pay system og vores kode blev da også genkendt og godkendt af myndighederne. Vi fik stort set lov at gå igennem kanalen med det samme sammen med fire andre sejlbåde.
Henset til den hurtige gennemgang besluttede vi at tage videre til Korfos…..at sejlet den dag 54 sømil
Vejret arter sig stadig ikke godt. Som det ser ud nu er vi tvunget til at blive liggende indtil søndag.
Vi besluttede derfor at hyre en bil og køre op til oraklet i Delphi. Det var en utrolig spændende oplevelse og et møde med mange mennesker i bil, således at Allan der kørte måtte bruge alle sine evner på at vi overlevede.
Vinden var igen det modsatte af det lovede. Eftersom vi var en dag bagud sprang vi over Trizonia og gik efter den lille bykaj i Galaxidi. En god beslutning og timing eftersom vi fik en af de få pladser der var tilbage. Der lå en del englændere i en flotille og de manglede stadig 6 både. Vinden blæste op som forudsagt men vi lå perfekt me 50 m ankerkæde ude.
Igen en lovende vejrudsigt som fejlede. Vi var lovet ingen eller let vind fra vejr men fik det stik modsatte. Dog løjede vinden af om eftermiddagen og vi kom i havn ved bykajen foran en stor samling af både der rejste sammen.
Igen sagde vejrudsigten at vi kunne drage til Trizonia via patras og den store bro. Men men vinden steg til 14m/s og genererede store bølger. Vi besluttede at gå til havnen i Patras i stedet for. Vi fik en plads i deres kommercielle havn. Her var der så mulighed for at proviantere og Charlie fik sin første tur med bedstemor indkøbsvognen UDEN ballast. Det kommer i tur nr 2 og 3.
Turen startede ud i fint vejr men ve indsejlingen i Patras bugten blæste det gevaldigt op. Igen ca. 13 M/s og vi måtte lave en sidelæns landing til i plads i marinaen.
Området ligger i et stort lavvands delta hvilket ses ved at mange af husene er bygget på pæle som i sydøst Asien.
En fin tur hvor et par store delfiner ventede på os ved broen før Lefkas. Stille og rolig sejlads hele vejen til Kioni, hvor der var en god plads til os ved bykajen